fredag den 22. august 2014

Arbejde og mere ski

Jeg er begyndt at arbejde lidt i Bogong Village, hvor min moster og onkel er managere. Jeg hjælper personalet med at gøre hytterne klar til indflytning ved at støvsuge, vaske gulv, redde senge osv. I lørdags, da min moster og jeg var på vej hjem efter en dag på ski, fik vi af vide, at køkkenpersonalet  havde meldt sig syge, så der kun var to ansatte i restauranten; én kok og én til alt det andet arbejde, og der var altså fuldt booket ud i Bogong den weekend. Min moster og jeg blev nødt til at træde til med vores huehår og vores joggingtøj, så vi blev og hjalp til fra klokken halv 6 til klokken halv 11. Jeg blev sat til at servere mad, tage af bordene, vaske op og stille på plads. Jeg startede ud med at tabe et glas på gulvet, men ellers gik det forrygende.
Jeg er også begyndt på noget frivilligt arbejde på privatskolen Scots School Albury. Jeg hjælper til nede i pre-school, som er små børn på 4-5 år, som er klar til at komme i rigtig skole næste år. Jeg er der hver tirsdag og torsdag fra kl. 8:30 til 15:30. Jeg skal egentlig bare hjælpe til med at se efter/lege med børnene, og det går rigtig fint. De fleste af dem er meget udadvendte og åbne over for mig. Et par af børnene synes, det er rigtig morsomt, når jeg prøver at lære dem nogle danske ord. 



For at vende tilbage til vores eftermiddag på ski i sidste weekend, så er jeg blevet meget bedre, efter jeg fik en lektion med en skiinstruktør (jeg var endda på niveau 3 ud af 7!) Jeg er ikke ligefrem verdensmester, men jeg kan da både sænke/øge farten, dreje og bremse (jeg er pisse stolt.)
Jeg har forresten også været til Taylor Henderson koncert! Hvis nogen er i tvivl, så blev han nummer to i The X Factor Australia sidste år. Han var faktisk temmelig god!





Ingen kommentarer:

Send en kommentar