Den sidste tid + hjemrejse

Efter påskeferien d. 27. marts - 14. april havde jeg to uger tilbage af skolen. Vi havde et par eksamener, men ellers var det bare stille og roligt. Min sidste dag i skolen var fredag den 24. april. En af mine lærere havde taget kage med for min skyld, og alle ønskede mig en god hjemrejse. Vi brugte frokostpausen på at tage masser af billeder og sige ordentligt farvel, og det var faktisk rigtig mærkeligt, for jeg har trods alt gået på skolen i 7 måneder. Det var selvfølgelig også lidt sørgeligt, for jeg ser dem måske aldrig nogensinde igen. Mandagen efter kom to af mine veninder hjem til mig for at hjælpe mig med at pakke min kuffert. Jeg havde mange flere ting, end jeg lige troede, og jeg smed rigtig meget ud. De gav mig en afskedsgave, som var et rigtig flot sølvarmbånd, hvorpå der står We will miss you, Australia 2014/15 og Vi elsker dig. Jeg blev bare så glad for det, og det var også rigtig trist at sige farvel til dem.

Mine australske venner, som jeg savner rigtig meget

Min afskedsgave fra mine venner

 Jeg skulle flyve non-stop i 14 timer fra Melbourne til Dubai, og det var dælme en lang og kedelig flyvetur. Jeg sov kun i et par timer, og det var mørkt udenfor hele vejen, fordi vi fløj med tidszonen. Turen fra Dubai til København varede 7 timer og var lidt mere behagelig. Da flyet landede, kunne jeg ikke komme ud hurtigt nok, men jeg skulle desværre vente et stykke tid på min bagage. I ankomsthallen blev jeg modtaget af min lillesøster, min mor og to af mine venner, som var taget til København bare for at tage i mod mig. Det blev jeg utrolig glad for. Det var simpelthen så dejligt at komme hjem til Danmark og se alle igen! Selvom jeg har haft det godt i Australien, er hjemme jo altid bedst.

Jeg er så utrolig glad for, at jeg valgte at tage ud at rejse, inden jeg gør min skole færdig. Jeg trængte til lige at komme lidt væk og prøve noget nyt, stå på egne ben og ikke mindst at prøve grænser af og give min selvtillid et spark. Alt det, må man sige, at jeg har opnået, og jeg ville ikke have været det foruden.

Mt Arapiles og treetops adventure

Jeg er i fuld gang med year 11, og jeg studerer fortsat outdoor education. Jeg er blevet helt bidt af det, for det er virkelig spændende og helt nyt. Jeg har i år været på 2 excursions med min outdoor ed klasse indtil videre. Mandag-torsdag i denne uge var vi på rockclimbing tur ved Mt Arapiles, som er en af verdens bedste climbing destinations. Vi var ca. 16 personer med på turen. Mt Arapiles ligger nord-vest for Melbourne. Vi kørte med bus derned, og køreturen varede 8 timer inklusiv pauser. Om mandagen slog vi telte op osv., og tirsdag tog vi op for at climbe. Vi fik harness og hjelm på, hvorefter vi lærte, hvordan vi skulle styre rebene for hinanden. Det var vildt sjovt at klatre på rigtige stenvægge, og også lidt svært. For at kunne sige, at man havde klaret et niveau, skulle vi op og røre ved den sølvring, som hang oppe på toppen. Derefter skulle vi give slip med hænderne og rapelle ned ad væggen. Vi klatrede tirsdag og onsdag, og vi skulle lave vores egen mad ligesom på bushwalking turen sidste år. Der var toiletter denne gang, men ikke bad, så det var så skønt at komme hjem under bruseren! 

Kailyn og jeg

Kailyns og mit telt

Klar til at klatre

Aftenhimlen

I starten af februar var vi nede ved Melbourne på en treetops adventure excursion, og det var sindssygt sjovt! Det var en slags forhindringsbane oppe i træerne, som vi skulle gennemføre, og der var forskellige niveauer. Vi klarede den allersværeste, og vi var vildt trætte bagefter. Der var mange forskellige slags forhindringer, bl.a. net, som man skulle klatre over, snurrende brædder og flying foxes, som er svævebaner. Vi var spændt fast hele vejen, og vi var omkring 15 meter oppe i luften.

Jeg har virkelig nydt begge ture, og jeg vil rigtig gerne prøve det igen! 

Det eneste billede jeg har fra treetops adventure; her ses en lille del af den letteste bane

Melbourne x 2

I tirsdags tog moster, Oscar og jeg til Melbourne, hovedsagligt for at se the Australian Open, som er en kæmpe tennisturnering, som afholdes årligt i Melbourne. Da vi ankom om eftermiddagen, checkede vi ind på vores hotel, som hed ALT Towers. Vi skulle være på 22. etage. Der var en helt fantastisk udsigt fra vores værelse. Vi kunne se alle skyskraberne og vandet bagved. Om aftenen tog vi en tram (sporvogn) ind til midtbyen, hvorefter vi tog op på the Eureka Skydeck, som er en 300 meter høj bygning. The Skydeck er på 88. etage. Jeg var også ude på the Edge, som er et lille glasrum, der bliver skubbet 3 meter ud fra bygningen, så man kan se jorden, som er 300 meter under én. Glasset, man stod på, var kun 4 cm tykt. Det var en sindssyg oplevelse, og det var vildt fedt! Om onsdagen var jeg ude at shoppe på Bourke Street, imens min moster og fætter var i Ikea. Torsdag var vi til the Australian Open. Det var meget federe, end jeg havde forestillet mig! Jeg interesserer mig ikke specielt meget for tennis, men det var utrolig spændende at se en kamp i virkeligheden. Der er en helt speciel stemning på sådan et tennisstadium. Når der spilles, er der bomstille, og når der så er en, som får et point, så kommer klapsalverne. Vi så tre kampe i the Margaret Court Arena, men det var desværre ikke Caroline Wozniacki, der spillede på det tidspunkt.

Udsigten fra Eureka Skydeck

Vores hotelværelse på 22. 

Om fredagen kørte vi videre til Mildura, hvor vi var hos min ældste fætter i nogle dage. På Australia Day (den 26.) tog jeg en bus hjem til Albury (det tog 10 timer!), så jeg kunne komme med Nikolina til the Australian Open den 27. Vi tog toget derned og købte et ground pass, så vi kunne gå rundt og se forskellige kampe. Vi fik også taget et billede med Sam Groth, australsk tennisspiller. Jeg anede ikke, hvem han var, men det var stadig fedt ;-) Jeg kan skide godt lide Melbourne, og jeg har virkelig nydt dagene hernede!

Eureka skytower

Margaret court arena

En af de eneste H&M's i Australien

Nikolina, Sam Groth og jeg

Sydney

Som I nok ved, har jeg endelig været i Sydney! Det har jeg virkelig drømt om hele mit liv, og nu gik den drøm endelig i opfyldelse! Jeg var deroppe med min moster i 3 dage, og vi tog afsted på min fødselsdag, den 2. januar. Vi kørte hele vejen, og turen varede omkring 6 timer inklusiv spisepause. Da vi havde checket ind på vores hotel om fredagen, gik vi ned til Circular Quay, hvor vi så Operahuset og Harbour Bridge. Det var virkelig fedt endelig at se det i virkeligheden. Vi tog en ferry (turistbåd) til Manley og tilbage igen. Der var overskyet, men mega varmt, så vi svedte tran. Lørdag gik vi igen ned på Circular Quay, hvor vi tog en ferry til Taronga Zoo. Der er den fedeste udsigt fra toppen af parken; man kan se over til Sydney Harbour, og det var virkelig smukt. I Taronga Zoo så vi de klassiske zoologiskhave-dyr, som løver, elefanter og giraffer, men nu hvor den ligger i Australien, så jeg selvfølgelig også kænguruer, emuer og koalabjørne. Jeg fik også taget et billede med en koala, men i dag er de så truet, at man ikke længere må holde eller klappe dem. Jeg har heller ikke set en vild koala hernede endnu. Det var stadig fedt at se den helt tæt på. Da vi var færdige med at være i zoo, tog vi en bus til Bondi Beach, hvor jeg selvfølgelig var ude at svømme. Det var dælme et fedt sted, og jeg vil SÅ gerne tilbage dertil! Stranden var virkelig fed, og jeg elsker, at storbyen ligger lige bagved. Der var en milliard mennesker, for Bondi Beach er Sydney's mest populære strand. Om aftenen tog vi en ferry til Darling Harbour, hvor vi spiste aftensmad på Hard Rock Café. 

Udsigten fra den gondol,
som vi tog op til Taronga Zoo

Udsigten fra toppen af Taronga Zoo

Søndag morgen var jeg på Bridge Climb på Harbour Bridge, som går ud på, at man går op på toppen af broen og ned igen. Det er meget populært i Sydney, og rigtig mange turister prøver det. Det var skide dyrt, 1500 kr.! Jeg var deroppe med 11 andre. Vi fik dragter og sikkerhedsbælter på, og så fulgte vi ellers bare efter vores climb leader. Vi var spændt fast hele vejen, så det var ikke skræmmende eller noget, men vildt fedt. Der var trappetrin hele vejen op til toppen af broen, og oppe på toppen kunne vi se hele Sydney. Det var virkelig den vildeste udsigt, og jeg glemmer det aldrig. Vi måtte hverken tage kameraer eller mobiltelefoner med derop, så jeg købte et par souvenirfotos, som vores climb leader tog af os. Det var den fedeste oplevelse! Sydney er den skønneste by, og jeg ville ønske, at jeg kunne se den hver evig eneste dag. Det er bestemt ikke sidste gang i mit liv, at jeg tager dertil.

Bondi Beach

Souvenirfotos og climber certificate fra Bridge Climb 

Julen

Fætter Nicholas, Rhianna, mig og fætter Oscar

Jeg vil gerne fortælle jer lidt om min jul hernede. Selvom der har været mellem 30 og 35 grader de sidste mange uger, så var juleaften egentlig ikke så anderledes, som jeg havde troet, den ville være, for min moster og onkel holder fast i de danske juletraditioner.

Den 23. kørte vi til Tawonga for at holde jul i deres andet hus sammen med mine to fætre og min ældste fætters kæreste. Juleaften var vi nede ved floden og bade, så det var måske en lille smule underligt. Om aftenen gjorde vi, som vi plejer at gøre derhjemme; spise flæskesteg med det hele, danse om juletræ og åbne gaver. Det var en rigtig hyggelig juleaften, og jeg havde egentlig ikke hjemve.

Cricket i haven

Den 25. spillede vi cricket ude i haven, men jeg var ikke specielt god til det. Det var sjovt nok at prøve, for mange i Australien går utroligt meget op i det. 

Boxing Day (den 26.) kørte vi op på bjerget til Bogong Village, hvor vi sejlede i kajak på søen. Det var også meget skægt. 

Nytårsaften kørte vi ned til Dreamers, som også er et slags feriested, hvor man kan leje sig ind i en hytte. Vi var sammen med nogle af min mosters og onkels venner, som arbejdede der. 

Jeg har forresten også været ude at køre i bil for første gang! Min onkel tog mig med ned på parkeringspladsen i Bogong Village, hvor der ikke er ret mange mennesker. Det var vildt kompliceret, men det gik udemærket, og jeg synes, det var rigtig sjovt. Alt i alt var det nogle hyggelige dage, og jeg vil helt klart se tilbage på denne jul med et smil på læben.

Min første køretur

Kajak på Lake Guy i Bogong 

Onkel Therkel